|
Anna Khvedeliana mistede sin mand, Giorgi Enukidze i 2001, da han arbejdede for et firma der høster frø i Tlugi. Han var kravlet op i et højt træ, der tidligere var blevet topkappet for at lette høsten. Da han kravlede op i den gren, som var blevet den nye top, kunne denne ikke holde ham, og han faldt ned med hele toppen.
Giorgi Enukidze blev 49 år, og efterlod sig kone og 3 børn.
Da familien ingen forsikring havde, er den ret dårligt stillet når familiefaderen falder væk. Staten betaler en lille livrente, så længe børnene er under 18 år.
Det georgiske frøfirma betalte for begravelsen.
Anna samler stadig frø for det samme firma og stadig uden sikkerhedsliner. Hendes egen søn har i år samlet 1 ton kogler.
Levan Kobakhidze blev kun 16 år. Arbejde med nogle venner i skoven, da skolen var lukket på grund af den daværende borgerkrig. Han ville hjælpe sin familie, der bor i Tbilisi.
Da han i 1993 høstede kogler i Tlugi, faldt han ned fra et højt træ, i forsøget på at springe fra et træ til et andet.
Der var ingen kompensation fra nogen steder, ej heller nogen forsikring. Familien kunne lige betale for begravelsen, men ikke give ham et ordentligt gravsted.
Faderen fik efter sønnens død en depression og tog sig selv af dage et par år efter.
Han efterlod sig sin kone, Leila Kobakhidze, samt sine to tvillingedøtre, Tea og Teona.
Gaga Namgaladze sprang, i 1994, fra et træ til et andet. Da han landede i den andet top, knækkede denne af, og han faldt ned med den.
Han blev 26 år og efterlod sig sin kone og sin 2-årige datter.
Der var dengang ingen forsikringsmuligheder og heller ingen kompensation fra staten. Gaga´s bror, Rati Namgaladze måtte, sammen med resten familien hjælpe den arme familie.
|